Udlejning af både - Bådeudlejning

På nuværende tidspunkt, har vi 2 både til udlejning, en er gammel (men god) 4 m lang med en 4 HK Johnson påhængsmotor med integreret benzintank, den anden er en nyer Limbo 460 trolling den er 4,6 meter lang med en ny 15 HK suzuki påhængsmotor med separat 25 liter benzintank.

Inden man kan leje bådene skal man underskrive en kontrakt, som er standard udformet, ligesom dem man finder hos andre udlejere. Man afleverer samtidig en kopi af pas eller kørekort, skriver under på at man har det fulde ansvar både for udrustningen og en selv.

Bådene er udstyret med alt sikkerhedsudstyr som foreskrevet af søfart styrelsen. Benzinen skal købes af ejeren til gældende dagspris, årsagen er, at motorerne er to-takts motorer og de skal have den korrekte olie/benzin blanding.